Spidsfolket tager sine forholdsregler.
Det er utroligt så mange fantastiske situationer, man kan forestille sig. Kun fantasien sætter grænser for, hvor galt noget kan gå.
Man er nødt til at tage højde for meget mere end nødvendigt i regler og planlægning.
Ofte er man nødt til at arbejde som et beredskab – nødt til at opstille alle tænkelige og utænkelige scenarier for situationer, der kan tænkes at kunne opstå, og som kan kræve både iagttagelse og evt. aktion.
Man må udtænke snedige løsninger for at imødegå sådanne ulykker, og man må have handleplaner, instrukser og indsatsbeskrivelser parate, hvis – eller rettere når – det ulykkelige, trods alle forholdsregler alligevel på et eller andet tidspunkt bliver aktuelt, sker og indtræffer.
Det er en fantastisk masse god tid, der kan anvendes på at sådanne sysler, men det er vigtigt og det er nødvendigt. Forestil dig, at du pludselig står og har ansvaret for et eller andet, bare fordi du ikke har udvist rettidig omhu.
Måske man burde sikre sig med et par rygklappere eller alliere sig med en konsulent, inden det går galt.
Seneste kommentarer