Læsø, 9940
+49 2925 0919
leif@tofteladen.dk

Spidsfolk og skiftende sindelag.

leiflines er mine lifelines - linjer vedr. livet: historier, kommentarer, journalistik, essays og billeder.

Spidsfolk og skiftende sindelag.

Følelser kan være noget flygtige.
”Jeg føler ikke, at jeg kan trække vejret”. ”Jeg føler ikke, at det er den rigtig beslutning”. ”Jeg føler, at jeg trænger til et bad- eller en øl”. ”Jeg føler, jeg elsker dig”.

En af fordelene ved at udtrykke sig gennem beskrivelse af følelser er, at man uden konsekvens kan føle noget andet – evt. det stik modsatte – lige om lidt.

Specielt kan det jo ændre en hel del, hvis du lige pludselig ikke føler, du elsker mig mere.

Det er meget mere forpligtende at mene noget; meget sværere lige pludselig at mene noget andet. Betænkeligt, hvis man pludselig må indrømme, at man har fået eller taget en anden holdning

Hos Spidsfolket gør det nu ikke den store forskel. Her menes og føles i et væk, og mange undersøgelser viser, at man sagtens kan mene noget den ene dag og føle noget andet den næste.

Og det gælder i stort som småt.

Med ujævne mellemrum bliver Spidsfolkene inviteret til at dele deres synspunkter og holdninger, som herefter tælles sammen. Folket har talt, og det har man så stor respekt for, at man sammensætter f.eks. ledende organer efter tallenes respektive numeriske pålydende. Hvis man kun har spurgt om et ja eller et nej, bestemmer flertallet, i hvert fald ind til næste gang man spørger om det samme, og et tilstrækkeligt antal Spidsfolk er begyndt at mene eller føle det modsatte af sidst.

Der er ikke noget underligt ved denne fremgangsmåde. Det er ikke en, som Spidsfolkene selv har fundet på.
Det kaldes demokrati. Og i et demokrati skal der være plads til alle.

I en aktuel sag drejer det sig Spidsfolkenes meninger, holdninger og følelser i forhold til et militært anliggende. Forsvarsministeriet har planer om at skrue op for sine engagementer rundt om i verden og stille sagesløse fodtudser til rådighed i en større sags tjeneste og andet og mere end blot det nationale forsvar.

Med ønsket om således at måtte ruste sig til angreb under fremmed ledelse finder man, at man bedst bidrager til verdensfreden og i den anledning beder man Spidsfolket om at ændre sine tidligere følelser og meninger.

Spidsfolkene finder det tilsyneladende helt i orden. Det er jo længe siden, man blev spurgt om den samme sag. Og svarede nej.
Mange kan være døde og nye være kommet til, så der kan sagtens vise sig at være et andet sindelag nu end dengang i en fjern fortid, hvor verden jo så ganske anderledes ud.
Men man kan jo aldrig vide.