Læsø, 9940
+49 2925 0919
leif@tofteladen.dk

Glæde og sund latter

leiflines er mine lifelines - linjer vedr. livet: historier, kommentarer, journalistik, essays og billeder.

Glæde og sund latter

Der er næppe noget i Spidsfolkenes land, der kan overskygge glæden ved andres uheld. Selv ulykker kan i mange tilfælde vække både morskab, glæde og sund latter.

Det skyldes ikke – i alt fald ikke altid – ondskab. Oftest er det blot et resultat af Spidsfolkenes humoristiske sans.

En Spidsmand kom for en del år siden ud for en ulykke. Han blev kørt ned af en bil. På forskellig vis har ulykken påvirket ham lige siden. Fysisk fejler han ikke noget påfaldende, i hvert fald fungerer alle lemmer hver for sig stadigvæk nogenlunde alderssvarende. Mentalt er situationen desværre noget anderledes. Og netop disse forandringer af sådan lidt usynlig karakter gør ham i høj grad sårbar i mange livssituationer.

Ofte må han opleve, at hvis nogen kan gå galt, så går det galt

I forgange uge gik det også galt. Vores mand havde mistet sin mobiltelefon og dermed stort set enhver mulighed for at leve et normalt liv med adgang til sin bankkonto, kontakt til venner og bekendte og link til enhver social myndighed eller nyhedstjeneste. Tilmed koden til cykellåsen var mistet og for evigt gået tabt.

Muligheden for at starte livet med en helt ny identitet var måske et øjeblik til stede, men han ville hurtigt blive genkendt i det offentlige liv, hvor han talrige gange har været genstand for stor interesse og omtale.

Ved en tidligere lejlighed resulterede hans lidt uheldige og aparte adfærd i, at han belæsset med fire store indkøbsposer cyklede direkte ind i et Fuld Stop-skilt. Men kan jo kun medgive, at han overholder den slags påbud ganske eftertryggeligt.

Burde man hjælpe ham? Det kunne overvejes, men derved bliver det. Og sådan er det. Historierne om den lille mand bliver bedre og bedre over tid, og de bliver en del af Spidsfolkets fælles vid og sans, som manden i øvrigt alt for ofte er drevet fra.