Et gyldent håndtryk på mange milliarder er for varmt

Vores folkevalgte vismænd m/k drøfter i disse dage i ond stemning og med gensidig mistillid om en erstatning til landets minkavlere, der blev erhvervsløse pr. november 2020.

Lad det være sagt straks: det er en meget ulykkelig situation minkavlerne uforskyldt står i. Jeg kender selv en del minkavlere. Det er mennesker, jeg har den største sympati for, som jeg godt kan lide, og som jeg selvfølgelig har ondt af.

Men det begrunder ikke, at de skal have et gyldent håndtryk på mange milliarder.

Det er selvfølgelig ikke nogen let sag, men det begrunder heller ikke, at man måske ender md at beslutte Danmarkshistoriens varmeste håndtryk.

Der er talt om samlede erstatninger på op mod 10 milliarder kroner. 10.000.000.000 kroner.

Sagen bliver selvfølgelig ikke nemmere af, at Statsministeren – måske med Fødevareministeren og Sundhedsministeren som kanonføde – eventuelt har brudt Grundloven. Det er naturligvis en alvorlig sag og en eklatant mangel på rettidig omhu, men ikke engang det kan begrunde en erstatning af de dimensioner.

Grimme billeder af massegrave, kampklædte gendarmere og husarer fra de danske kasserner gør det heller ikke.

Der er faktisk ingenting, der kan begrunde det. Alligevel ender det sikkert sådan.

Hvis alle, der har mistet job eller virksomhed under covid 19-krisen skulle betænkes lige så fyrsteligt, kunne det måske begrundes, men sådan er det jo ikke.

Der er næppe tvivl om, at nedlukningen af minkbranchen for en del avlere kom som sendt fra Himlen. Nu blev de selv fri for at tage beslutningen eller vente på, at banken tog den.

I følge LandboNord har alle minkavlere haft underskud de seneste år. Ikke en eneste har tjent penge. Den gennemsnitlige overskudsgrad i 2019 var på minus 25 %.  Den gennemsnitlige avler havde et underskud på kr. 700.000 og 27 minkavlere gik konkurs, kan det læses i Ekstra Bladet den 11. november.

I 2018 var overskudsgraden på minus 27 %.

– Hvis man tager de samfundsøkonomiske briller på, så kan man sige, at hvis man har et par tusind beskæftigede i et erhverv, som vedvarende giver underskud, så er det sådan set bedre, at de finder arbejde andet sted, hvor deres arbejdskraft er mere produktiv.

– Det er måske en tand, der i virkeligheden er meget god at få trukket ud, lyder det fra tænketanken Kraka, der kalder sig uafhængig, men finansieres af store danske erhvervsfonde.

Der er selvfølgelig brug for en løsning, der ikke efterlader de tidligere minkavlere i bundløs armod og gæld.
Der burde kunne aftales en kompensation, der er rimelig og sidestiller en minkavler med samme udgangspunkt for en fremtid som alle andre, der er blevet menneskeligt og forretningsmæssigt smadret af covid 19-pandemien.

Et forslag – for sådan et bør man selvfølgelig stille med, når man tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved andres – kunne være, at minkavlere får mulighed for at melde sig ind i a-kasse, og at man ser bort fra optjeningskravet, så de kan få understøttelse fra første dag. Dagpengeydelsen kunne suppleres med, at staten udreder den enkelte avlers eventuelt opsparede gæld i forretningen i den udstrækning, det kan godtgøres, at gælden rent faktisk stammer fra en i øvrigt forsvarlig drift.

Så ville alle minkavlere få mulighed for at starte en ny tilværelse. Det er såmænd stadig mere end mange andre, der har mistet under coronaens hærgen gennem land og by.