Jul hos Spidsfolket

Spidsfolkets juletraditioner

For Spidsfolket, der helt frivilligt har valgt at være som alle andre, er julen naturligvis den årligt tilbagevendende begivenhed af allerstørste betydning.

Den har sine helt egne og klare traditioner. Julen er hjerternes, gavernes og juletræets fest.

Hjerternes fest.
Selvom andesovs, svesker, sprød svær og krydderfedt oftere end håbets og kærlighedens betydning for mennesker optræder i de kulørte magasiners jule-specials, så er det ikke udtryk for Spidsfolkets ærlige prioritering.

Spidsfolk ved godt, at man på den yderste dag ikke bliver målt på evnen til at gelere en sylte.

Men det er alligevel vigtigt.

Det er en god og fast tradition, at man i juletiden ikke må sulte. Der kan ikke være noget galt i, at man den ene gang om året lader de indre organer komme en smule på arbejde med at nedbryde det, som øjnene så gerne vil have, og som maven derfor er nødt til at tage.

Leverens ydelser er en historie helt for sig selv, og ved hjerternes fest – selve hovedessensen i julens budskab – er det ingen skam at mærke sveden springe, pulsen stige og hjertet slå i en kraftig rytme, der vidner om saft og kraft og evnen til ubetinget at hengive sig livets glæder.

Gavernes fest
Spidsfolk holder af rigtig mange ting.
De holder hund, de holder avis, de holder jul, og de holder igen.

Mange Spidsfolk vil i grunden helst holde en hel del igen med at holde jul. Men det er ikke let. Julen er jo familiens, børnenes og hjerternes fest, så fuglen og den fattige skal jo også være mæt, som skrevet står blandt linjerne i Spidsfolkets lystige og medrivende sangskat.

Julegaver er julens absolutte højdepunkt.

De kommer ikke, som nogen fejlagtigt tror, med Julemanden, men hjemmelaves eller købes og gemmes muligvis væk i f.eks. en sæk i tidsrummet frem til selve højtidsstunden, hvor det skal afsløres, om alle har holdt sig inden for de aftalte budgetter, og om byttemærket sidder direkte på emballagen, eller man er nødt til at spørge efter kvitteringen.

Juletræets fest
Det er vigtigt for Spidsfolket at være omgivet af natur.
Gennem hele julemåneden glædes man over store og små juledekorationer, hvor man samler og fæstner forskellige fund fra naturen i tunge klatter af ler.
Det er oftest visne og halvt komposterede smågrene, barkstykker, puder af rensdyrlav, blade og græsser, der fantasifuldt komponeres sammen – uanset at de i naturen ikke altid ville kunne findes i hinandens nærhed.

I juledekorationen indføres retten til selv at skabe en biotop. Dekorationen domineres ofte af gran, da netop granens evne som bunddække over lerklatten er helt unik.

Men hermed stopper grantræets julebetydning slet ikke. Hvad ville julen være uden et rigtigt juletræ? Et friskt grønt pust, der tilsætter julens andre dufte lidt harpiks, og hvis stikkende grene som utallige små arme og fingre kan holde fast på for eksempel glaskugler, engle, kræmmerhuse, vatfugle, dannebrogsflag og masser af lys. Et smukt og helt naturligt lille skovareal midt i dagligstuen.

Disse tekster er udgivet på Tofteladens serie af postkort om Spidsfolket.