Livsekspertinden
Hun er redaktør for en brevkasse. Man kan kun læse den online på hendes egen hjemmeside. Med ujævne mellemrum – det vil sige hver gang – hun har modtaget et spørgsmål og forfattet et svar, markedsfører og booster hun det på sit foretrukne sociale medie.
Brevkassen har uretfærdigt få faste læsere, men en god håndfuld interesserede har dog meldt sig som følgere på hendes sociale profil.
Enkelte gange har hun snydt en smule. Hun har under pseudonym selv stillet spørgsmålene.
Men følgerne bliver ikke snydt. De bliver derimod beriget med gode og forstandige råd, som vil være nyttige, hvis de skulle komme i tvivl om noget, der minder om noget, som en tidligere spørger har spurgt om.
Hun er blevet en slags ekspert i livets vanskelige forhold.
Og i spidsfolkenes land er der brug for eksperter. Der er altid så meget, man kan være i tvivl om. Lige fra hvor længe en medister skal koge, til hvordan man behandler skridtsvamp, eller hvordan man forholder sig, hvis ens barn er blevet stofmisbruger. Der er mange dilemmaer i et menneskes liv, hvor et godt råd er sidste udvej.
Enkelte ignoranter i spidsfolkenes land ser med skepsis på hendes brevkasse og ville se med lignende skepsis på lignende brevkasser. De mangler den grundlæggende tillid til, at man kan vide noget om alt.
Men det kan man faktisk godt, og det står jo heldigvis enhver frit at mene at vide noget andet. De har bare ikke ret og må selv tage konsekvensen af deres vildfarelser.
